Efterskolernes dag

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Bramming gymnastik- & idrætsefterskole til
Efterskolernes dag d. 27. september 2020 fra kl. 13.00 - 17.00.

VELKOMMEN TIL EFTERSKOLERNES DAG I BRAMMING

På Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole bliver DU en del af et stærkt fællesskab i trygge rammer. Skolen har 132 elever og her bliver DU ikke væk i mængden. Kom og oplev den helt særlige Bramming-stemning og få et indblik i alt det et efterskoleår byder på hos os.

PROGRAM

I hele tidsrummet fra kl. 13.00 til 17.00 er nuværende elever parate til at vise rundt på vores skole. I vil undervejs møde elever, der er aktive i hallerne, på fodboldbanen og i krealokalet. Lærere står klar i klar til at fortælle om undervisningen i boglige fag på hhv. 9. og 10. årgang.

Der vil være orientering om skolen kl. 13.30, 14.45 og 16.00 i foredragssalen ved forstander Kirsten Tygesen og viceforstander Jacob Lauritzen. Varighed 30 minutter.

Sekretær Helle Ravn Andersen sidder også klar, så I kan få yderligere oplysninger bl.a. om økonomiske forhold, ventelister mm.

VI BYDER PÅ EN FORFRISKNING

I spisesalen er der mulighed for at få en kop kaffe eller the og smage hvad vores køkken har at byde på. Her kan I også møde tidligere forældre og skolens ansatte og få svar på mange vigtige spørgsmål om efterskolelivet for både elever og forældre.

Vi glæder os til at byde indenfor på Efterskolernes dag

INDMELDELSE I GOD TID

Husk, det er en god idé at melde sit barn ind på efterskole i god tid, hvis I vil være sikre på at få en plads.


ÅBENT HUS

Vi holder løbende rundvisninger henover året, hvor du har mulighed for at se skolen og hilse på elever og lærer. Book en rundvisning ved at ringe til Helle på 75 17 38 33.