Skolens hverdag

Formiddagssamling

Hver formiddag samles elever og lærere til sang, fadervor, nyheder og fortælling. Ved samlingerne er der fokus på ”Det levende ord”.

Formålet med samlingerne er, at eleverne får en fællesoplevelse gennem sangen og fortællingen. Vi mener, det er vigtigt, at eleverne opnår en viden, som de kan bruge senere i livet. Fortællingerne har rod i lærernes faglighed, engagement og aktuelle temaer.

Gennem sangen stiftes der bekendtskab med den nordiske sangtradition og sangskat og der synges fortrinsvis fra Højskolesangbogen.

Lektietime/stilletime

Efter aftensmaden er der tre kvarters stilletime. Tiden er tænkt som lektietime, og i et aftalt klasseværelse er der fast mindst en lærer, der hjælper de elver, der har behov for hjælp. En eller to andre lærere går rundt på fløjene og tilbyder hjælp til lektier.

De elever, der ikke har lektier for, skal forholde sig stille og må ikke forstyrre værelseskammeraten. Det er ikke tilladt at spille computerspil i stilletimen. Eleverne skal i denne stund opholde sig på eget værelse, i klasseværelset med lærerhjælp eller i et med lærerne aftalt klasseværelse.

LEDIGE PLADSER

Kontakt information

Bramming gymnastik- & idrætsefterskole

Gabelsvej 12

6740 Bramming

Tel: 75 17 38 33

be@bramming-efterskole.dk

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Mød os også her