HÅNDBOLD SOM LINJEFAG

Håndbold

Håndbold er fyldt med energi, harpiks og masser af udfordringer til dig!

Vælger man at spille håndbold på BGI-E, så er det selvfølgelig fordi, at man har et ægte ønske om at bruge ekstra tid på en idræt, som man har stor interesse i.

At spille håndbold på BGI-E giver dig mange muligheder for at videreudvikle det håndboldspil, du allerede har lært. Med 3 ugentlige træningspas har vi mulighed for at tilrettelægge en træning, der tilgodeser den enkelte håndboldspillers udvikling. Vi har en ugentlig træning, som er en fællestræning for både piger og drenge.

Vi udvikler dine tekniske kundskaber
Selve håndboldtræningen har et meget varieret indhold, men brugen af bolden vil være gennemgående i stort set alle træningsøvelser. Håndboldspillet er et spil som kræver gode individuelle kompetencer, netop derfor vægtes det højt i den daglige træning, at udvikle den enkelte håndboldspillers tekniske kundskaber, som han/hun bliver udfordret i på den givne plads.

Kampene indeholder den kollektive dimension af håndboldspillet, så her vil der blive lagt vægt på, at vi finder sammen som individer, og lærer at bruge hinandens kompetencer. Vi forsøger at tilrettelægge undervisningen, så vores elever har medindflydelse på og ansvar for, hvad de gerne vil opnå på håndboldlinien. Vi forsøger at skabe en god stemning på holdet, og at give vores elever noget med i bagagen til gavn for dem selv og den klub, de kommer tilbage til.

 

God fysisk træning, så  skader undgåes
At være fysisk aktiv betyder ligeledes, at muligheden for skader kan forekomme. Vi sørger for, at vores elever får den nødvendige fysiske træning, men det er meget vigtigt, at hver enkelt spiller lærer at lytte til sin egen krop, så man undgår lange og unødvendige skadesperioder.

Vi spiller turnering og deltager i stævner
Vi ved, at vores elever vægter det at spille kampe mod andre skoler og klubber meget højt, derfor deltager vi også i JHF´s turnering, DHF beachhåndboldstævne og efterskolernes DM-turnering. Disse turneringer har givet vores skole mange gode sportslige og sociale oplevelser. I starten af skoleåret har vi en weekendtræningslejr, og to gange i løbet af skoleåret er der indlagt liniedage, hvor vi har mulighed for at komme ekstra i dybden med vores træning.

Vi er et trænerteam bestående af 2 personer, som begge har en stor passion

Linjefag: 3 x 1,5 time pr. uge - Helårsfag

Valgfag: 1 x 1,25 time pr. uge - 3 perioder

SE LEDIGE PLADSER

LEDIGE PLADSER

På BGI-E kan du vælge mellem disse LINJEFAG

Kontakt information

Bramming gymnastik- & idrætsefterskole

Gabelsvej 12

6740 Bramming

Tel: 75 17 38 33

be@bramming-efterskole.dk

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Mød os også her